I dette afsnit taler jeg med jurist og businessmentor Anne Damgaard. Anne og jeg har det til fælles at vi begge forlod gode jobs på det etablerede arbejdsmarked, og skabte vores egen karrierevej fra bunden, da vi blev forældre. Vi arbejder på en markant anderledes måde end flertallet af forældre i Danmark. Drivkraften bag dette alternative arbejdsliv er den splittelse, vi oplevede mellem at være forældre og arbejdende individ, da vi stadig indgik på det etablerede arbejdsmarked.
Vi taler om ‘splittelse’ som et grundvilkår i den menneskelige eksistens, og hvordan denne accelereres markant i en adskillelseskultur. Hvordan lever vi med valg, der føles grundlæggende tro mod vores værdier, men som alligevel gør at vi føler os splittede? Valg, som gør, at vi føler os reduceret til en tilstand, hvor vi på den ene side leve efter vores værdier, under de vilkår, der er, men hvor vi alligevel ikke føler, vi er i verden som vores hele ‘jeg’?
Vi taler om splittelse mellem vores identitet som forældre og vores arbejdsidentitet. Hvordan kan vi bruge vores splittelse som et drive til at skabe en mere bæredygtig balance mellem arbejde- og familieliv?
Lyt til afsnit 3 i sæson 2 af Kulturkritisk Podcast – ‘Brug din splittelse som din drivkraft’ – her.
Episode-noter
Bliv medlem af Patreon-fællesskab omkring Kulturkritisk Podcast, og få adgang til eksklusivt indhold før alle andre. Læs mere her.