I dette afsnit af Kulturkritisk Podcast taler filosof Mie Storm med småbørnspædagog, tidligere daginstitutionsleder og pædagogseminarieunderviser Ib Jensen. Til trods for sine 30 år på dagtilbudsområdet er Ib Jensen meget kritisk over for den status, form og selvfølgelighed småbørnsinstitutioner har indtaget i det danske samfund. ’Mit livs paradoks’ kalder han kritikken af det, han selv har tilbragt sit liv i. Ib sammenligner småbørnsinstitutioner med ghettoer, der ingen tolerance har for den ”unyttige barndom”. Tvært imod mener han, der er en sygelig besættelse af en forceret og mekanisk læringsforståelse, der ikke har rod i virkeligheden. Læringsplaner spænder ben for børnenes individuelle udvikling og mulighed for at blive set og hørt i deres ståsted i livet. Omsorgen er udsultet. Gennemsigtigheden i dagtilbuddene vanskeliggøres af dokumentationskrav, og Ibs svar på hvad vi skal gøre er: Civil ulydighed. Velkommen til det her afsnit af Kulturkritisk Podcast, hvor vi endnu engang taler om det, vi ikke vil tale om.
Episode-noter
Tekster af Ib Jensen:
“Konflikter blandt børn – en del af udviklingen”
“Kerneopgaven i pædagogisk arbejde er hvordan barnet har det”
Støt Kulturkritisk Podcast
… og bliv medlem af Patreon-fællesskabet!
Hvis du nyder at lytte til Kulturkritisk Podcast og følge arbejdet på Kulturkritisk Forum, håber jeg, du vil overveje at blive medlem af Patreon-fællesskabet, der er knyttet til podcasten og forummet. I podcasten inviterer jeg inspirerende og indsigtsfulde mennesker ind, for at have meningsfulde og givende samtaler om alt det, vi tvivler på og bekymrer os om. Men for sjældent taler om. Om det svære, lette, tunge, bekymrende – og alt der i mellem.
Det er ikke nogen hemmelighed at mit fokus er at give stemme der, hvor den mangler. Dét gør jeg gennem Kulturkritisk Podcast, og det tager tid, kræver koncentration, dedikation og hårdt arbejde. Hvis du nyder at lytte til Kulturkritisk Podcast og at følge mit øvrige arbejde og min dagligdag via Kulturkritisk Forum, inviterer jeg dig gennem Patreon til at lade et lille beløb af dine penge følge dine værdier hver måned. Jeg har nemlig brug for lige præcis dig, for hele tiden at kunne optimere Kulturkritisk Podcast og fortsat kunne invitere spændende mennesker ind, til de her givende og nødvendige kulturkritiske samtaler.
Derfor håber jeg, du vil støtte mit arbejde med et lille bidrag hver måned, og at dit individuelle bidrag vil afspejle den værdi, Kulturkritisk Podcast og forummet generelt giver til dit liv. Du kan vælge mellem at bidrage med 5, 10 eller 15 euro om måneden. Det svarer til ca 40, 75 eller 112 danske kroner om måneden. Patreon er tilknyttet Kulturkritisk Podcast dels for at slippe for reklamer i podcasten – dels for at skabe et fællesskab omkring podcasten. Som Patreon-støtte får du særlige features og content fra mig. Jo større dit bidrag er – jo mere særskilt content får du adgang til. Der er blandt andet månedlige spørgerunder, tidlig adgang til nyt materiale, shout-outs i podcasten og mere guf udelukkende for medlemmer af Patreon-fællesskabet. Du kan læse mere om de forskellige støtteniveauer, blive medlem af Patreon-fællesskabet omkring Kulturkritisk Podcast og få adgang til det eksklusive content her.