I uge 11 har der været rigtigt meget fokus på institutionalisering af barndommen, og den pris, vores børn betaler for det. Det har været ret hektisk, og mange har meldt sig ind i kampen (heldigvis!) fra mange forskellige vinkler.
Kunne du ikke nå at følge med i løbet af ugen? Her finder du en række af de indlæg, der piplede frem i de brede medier, efter DR-dokumentaren “Hvem passer vores børn?” rullede over skærmen mandag aften på DR2. Har du endnu ikke set dokumentaren? Find den her
Her finder du artiklen bragt i Politiken, forud for DR-dokumentaren, hvor lederen af institutionen Hurlumhej, Tina Brandt, sætter ord på årsagen til hendes opsigelse.
Her finder du artiklen bragt i Information, forud for DR-dokumentaren, hvor psykolog Rikke Yde Tordrup (der også medvirker i dokumentaren) uddyber hvorfor det er så alvorligt at småbørn ikke er omgivet af nærværende voksne.
Her finder du min egen artikel bragt i Point of View International umiddelbart efter dokumentaren. I artiklen problematiserer jeg at vi har gjort institutionalisering til den bedste – og noget nær eneste start på livet for småbørn.
Her finder du blogger Maj My Humaidans indlæg, skrevet umiddelbart efter dokumentaren rullede over skærmen. Her opfordrer hun de, der har en knude i maven over tingenes tilstand i institutionerne og i deres familieliv, til at handle på deres følelser.
Her finder du artiklen bragt i Information og forfattet af Gry Inger Reiter, hvor hun fremhæver forældreansvaret, hvis vilkårene i småbørnsinstitutionerne skal blive bedre.
Her finder du artiklen bragt i Altinget og forfattet af Maria Kaare Petersson, hvor hun fremhæver børnenes magtesløshed og de voksnes mulighed for handling, i forhold til de dårlige vilkår i småbørnsinstitutionerne.
Her finder du artiklen bragt på nyheder.tv2.dk og forfattet af Carolina Magdalene Maier, hvor hun stiller spørgsmålstegn ved om bedre normeringer sikrer et godt børneliv
Her finder du artiklen bragt i Altinget og forfattet af Jacob Mark, hvor han problematiserer den manglende politiske handling fra børne- og socialminister Mai Mercado
Her finder du blogindlæg af blogger Lisbeth Juliane Boysen, hvor hun berører hele adskillelseskulturens tilgang til småbørns start på livet.
Når du nu har læst alle disse stærke og kulturkritiske indlæg, og du mærker en brusen i brystet – en vilje til at skabe forandring – men samtidigt en følelse af total magtesløshed, skal du vide dette: du er IKKE magtesløs!
Du er alt andet end magtesløs! Du har en reel mulighed for at bidrage til forandring, men det kræver noget af dig – det kræver at DU forandrer dig; at du tør handle på den brusen i brystet, og trodse den følelse af magtesløshed, adskillelseskulturen planter i dig.
Hver især kan vi rykke på noget – ikke alle lige meget, men dog lidt, hver især.
Du kan fx:
– Tage dine børn ud af institution 🙂 Enten for at holde dem hjemme for good – eller som protest mod de dårlige vilkår i institutionerne.
– Melde dig ind i gruppen ‘Aktivitetsgruppe tilknyttet Kulturkritisk Forum’ på Facebook og bidrage til at sætte den gældende kultur under kritisk lup
– Melde dig ind i gruppen ‘Familiepolitisk Netværk’ på Facebook
– Melde dig ind i gruppen ‘Omsorgspolitisk Netværk’ på Facebook
– Melde dig ind i ‘Demonstration for minimumsnormeringer i daginstitutioner’ på Facebook
– Melde dig ind i Småbørnsfamilieforeningen SAMFO, og støt op om arbejdet for at gøre ordningen “Tilskud til pasning af eget barn” landsdækkende
– Sætte dig ind i hvilket politisk parti, der vil gøre noget reelt på familiepolitik-området, så du sætter et kvalificeret kryds for dine børns skyld, ved det snarlige Folketingsvalg
– Anvende hashtaggs’ene #omsorgsrevolution #adskillelseskultur #exitadskillelseskultur #familiepolitik #hvorerderenvoksen og #hvempasservoresbørn når du skriver kulturkritiske indlæg (uanset hvilket medie, du bruger), så interesserede kan finde dine opslag, hvis de selv gerne vil inspireres til konkret handling
Og så synes jeg selvfølgelig, du skal rende rundt i én af Kulturkritisk Forums ‘Omsorgsrevolution’-trøjer, så alle kan se in real life at vi ønsker at revolutionere den måde, vi praktiserer omsorg på, så meget, at vi med stolthed bærer den rundt på brystet 🙂